Webinar
Renoveringspuljen - spørgsmål og renoveringstips
15. januar 2025 16:00 Europe/Copenhagen
Renoveringspuljen - spørgsmål og renoveringstips
Renovering kan være mange ting. Det kan være større, grundlæggende ting, som skal udskiftes eller repareres af professionelle, og som kræver en større investering: gulve, vinduer, tage eller døre. Men som frivillige kan I også selv trække i arbejdstøjet og bidrage til at reparere, fikse eller renovere det, I allerede har.
Det kan være med til at holde prisen nede på jeres projekt, men kan i lige så høj grad være en aktivitet, man kan lave sammen – og som samtidig styrker fællesskabet, f.eks. ved at invitere til fælles arbejdsdage.
Deltag på webinaret (online) onsdag 15. januar kl. 16-17, hvor tømrer Casper Kjerumgaard besvarer jeres spørgsmål og giver gode råd om, hvordan I kan renovere jeres mødested.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs, både om renoveringsfif og Renoveringspuljen.
Læs mere om puljen: nordeafonden.dk/renoveringspuljen
Se med fra din computer eller mobil hjemmefra. Vi optager webinaret og sender det efterfølgende til alle tilmeldte, så tilmeld dig gerne, selvom tidspunktet ikke passer dig.
Venligst
Nordea-fonden